Header Image - Cannyon is a clean WordPress theme

Monthly Archives

157 Articles

Amerikansk skatte-hack vokser voldsomt

by Viden

Sidste års hackerangreb mod de amerikanske skattemyndigheder viser sig nu markant større end hidtil antaget.Det kan være slemt nok i sig selv at betale skattebilletten – men for pænt over 700.000 amerikanere, viste regningen sig sidste år at blive temmelig meget større end ventet. Det forklarer de amerikanske skattemyndigheder nu, efter at myndighederne har været nødt til at anerkende, at de havde fejlvurderet omfanget af et hackerangreb sidste forår.

Oprindelig hed det sig, at antallet af berørte amerikanere var omkring 100.000. Nu er tallet vokset til 724.000.

Sagen er opsigtsvækkende, fordi hackerne brugte en alt for let adgang gennem de amerikanske skattemyndigheders systemer. Via persondata, de havde fået andre steder fra, lykkedes det dem at svare rigtigt på en serie spørgsmål om deres identitet. Da de var kommet ind, var det en smal sag at fiske data som personnumre, navne, skattedata og meget andet ud.

Sagen bringer mindelser om hackerangrebet mod danske CSC i 2012, hvor hackere trængte igennem hidtil ukendte huller i softwaren på en server med adskillige følsomme registre, som CSC havde sat til nettet.

Det lykkedes efterfølgende hackerne at suge adskillige registre ud, heriblandt CPR-registret og et registre over igangværende politisager inden for Schengen-landene. Svenske Gottfrid Svartholm Warg blev dengang idømt 3,5 års fængsel for angrebene, som han nægtede sig skyldig i. Han har nu udstået sin straf.

Det formodes, at angrebet mod de amerikanske skattemyndigheder, oprinder i Rusland.